Skab en motivation inde fra dit barn selv

Jeg vil gøre det nemmere at nå igennem til børn i udfordringer og vende deres modstand til åbenhed, tryghed og indre motivation – så vi ikke behøver at kæmpe sådan.

Læs mere om mine børnebøger – skrevet for at underholde og gøre livet dejligere.

Sådan virker bøgerne

  • De skaber en forståelse og motivation inde fra dit barn.
  • De hjælper dit barn til at reflektere over udfordrende situationer og finde deres egne løsninger.
  • De giver dit barn værktøjer til nemmere at kunne håndtere udfordringer.

Videnskabelig baggrund

Jeg vil have bøgerne til at skabe varige, positive forandringer i dit barns liv. Derfor har jeg skrevet dem i samarbejde med en hjerneforsker og en børnepsykolog, så de bygger på dokumenterede og effektive metoder, som børn kan bruge i deres eget liv.

Hvordan bøgerne kan hjælpe dit barn til at føle sig

åben, inspireret og stærk:

Adskiller udfordringen fra dit barn
At lægge fokus over på et andet barn i en historie og se på udfordringen objektivt udefra kan hjælpe børn (og voksne) til at se meget mere åbent og konstruktivt på en situation. Det kan være meget sværere at tale ud fra sin egen udfordring, hvor følelserne kan sløre evnen til at tænke klart.

Indeholder metoder og teknikker, som kan styrke dit barn
Praktiske metoder og tilgange er indbygget i historierne på en måde, så børn kan bruge dem i deres eget liv. Det gør børn i stand til at få en følelse af tryghed i dem selv. Det kan styrke dem mentalt og følelsesmæssigt og gøre dem mere selvsikre.

Skaber en indre forståelse for årsagerne bag
Bøgerne fortæller om de bagvedliggende grunde til hvorfor, vi ønsker at lære barnet bestemte ting. Når man forstår og selv mærker grundene til hvorfor, man gør bestemte ting, kan det skabe større åbenhed og en indre motivation. Bøgerne kan på den måde inspirere børn til at samarbejde ud fra en oprigtig lyst og forståelse.
.

Børnepsykolog, Berit Lyhne:
“Viden giver tryghed og opbygger en jeg-styrke i barnet.

Hjælper dit barn til at finde sine egne løsninger
Undervejs i historien er der spørgsmål til barnet, som hjælper barnet til at reflektere og finde sine egne løsninger – som kan overføres til deres eget liv, når de selv står i en udfordring. Når man kommer frem til sine egne konklusioner og løsninger, kan det være meget nemmere at tage det til sig og bruge det i sit eget liv.

Hjerneforsker, Kjeld Fredens:
“At blive involveret og udfordret og at få sine sanser og forestillingsevne aktiveret, er det, som kan føre til rigtig udvikling og læring. Det bringer tankerne op på et bevidst plan, hvor barnet kan bearbejde det. På den måde er det muligt at få selv helt små børn op på et metaplan, hvor de kommer i dialog med deres egne følelser.” 

Skaber en positiv visualisering af situationen
Bøgerne kan hjælpe barnet til at skabe positive visualiseringer af situationen i deres sind. Det kan øge sandsynligheden for, at de selv reagerer lignende i en virkelig situation i deres eget liv.
.

“En positiv visualisering i ord og billeder af et andet barn, der klarer en udfordring godt, kan give et barn en ubevidst holdning til at kunne hjælpe sig selv i sit eget liv. Og så går de lige ind i det. Det kan faktisk skabe egenomsorg og ansvar for sig selv på børneniveau!”

Du får:

  • En inspirerende børnefortælling, som støtter dit barns udvikling.
  • Tips fra eksperter til dig til at gøre hverdagsudfordringer nemmere.
  • Metoder til dit barn, som kan bruges i deres eget liv.
  • Spørgsmål, som engagerer dit barn og opmuntrer til refleksion og dialog.
Jeg vil vildt gerne dele meditationer, viden og metoder med dig, som kan gøre livet for dig og dit barn dejligere. Skriv dig op til mit nyhedsbrev her: